Nu kan vi forstå, når grise fortæller, om de er glade eller bange

Det er efterhånden bredt anerkendt, at husdyrs velfærd ikke kun afgøres af de fysiske behov, men også af dyrenes mentale tilstand.

Det kan dog være en udfordring at afkode, hvad dyret føler i en bestemt situation, men det kan blive noget nemmere, efter at et hold internationale forskere, heriblandt fra Danmark, ved hjælp af 7.414 lydoptagelser har udviklet en algoritme, der med stor præcision kan fortælle, om grise føler noget positivt eller negativt.

Optagelserne er indsamlet fra 411 grise i landbruget lige fra deres fødsel til død.

"Med dette studie viser vi, at dyrs lyde giver en stor indsigt i deres følelser. Vi beviser også, at en algoritme kan bruges til at afkode og forstå grises følelser, hvilket er et vigtigt skridt i retningen af bedre dyrevelfærd for vores husdyr," siger lektor og leder af studiet Elodie Briefer fra Biologisk Institut på Københavns Universitet (KU) i en nyhed på KU's hjemmeside.

Optagelserne er taget i både almindelige og opstillede situationer, som bedømt ud fra grisenes adfærd enten forbindes med en positiv eller negativ følelse. Et eksempel på en positiv følelse er, når smågrisene får mælk hos deres mor, bliver genforenet med deres familie efter at have været adskilt, eller når de fik lov at løbe frit omkring.

De negative situationer inkluderer bl.a. adskillelse, slagsmål, kastration og at blive sendt til slagtning.

Mangler nogen til at videreudvikle algoritmen

For at fremkalde mere nuancerede følelser opstillede forskerne også forskellige arenaer med og uden legetøj og mad, som grisene skulle forholde sig til. Samtidig blev deres lyde, adfærd og hjerterytme optaget og overvåget. Typiske tegn på negative følelser er, at grisene står stille eller forsøger at flygte og har en højere stemmefrekvens, mens positive tegn er, at de undersøger omgivelserne og har ørerne liggende fremad.

Efterfølgende kunne forskerne lede efter mønstre i lydene, og i tråd med tidligere forskning fandt de, at højfrekvente hyl ofte forekom i negative situationer, mens lavfrekvente lyde som grynt og bjæf forekom i positive eller neutrale situationer. Forskerne fandt desuden et nyt mønster, der mere detaljeret afslørede, hvad grisene følte i bestemte situationer.

"Der er tydelige forskelle på grisenes lyde, når vi ser på de positive og negative situationer. I de positive situationer er gryntene meget kortere, og der er færre udsving. Når vi ser på de negative situationer, er gryntene længere. De starter højt og går langsomt nedad. Ved at træne en algoritme til at genkende lydene, kan vi placere 92 pct. af lydene til den rigtige følelse," forklarer Elodie Briefer.

Hun tilføjer, at de nu mangler nogen, som vil videreudvikle algoritmen til fx en app, som landmanden kan bruge i sit arbejde. Algoritmen har også potentiale til at kunne bruges til bedre at forstå andre pattedyrs følelser.

16 forskere fra Danmark, Schweiz, Frankrig, Tyskland, Norge og Tjekkiet har deltaget i projektet, der er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.